I parterapi vil I opleve et trygt terapeutisk rum hvor I frit kan tale om jeres besværligheder. Der er ingen tabuer – utroskab – sex – jalousi – børn – økonomi – Her kan tales om alle emner.
I forløbet skal I være forberedt til at kigge på jeres relation, de mønstre I har, kontakten til hinanden, jeres selvfølgeligheder, antagelser og handlinger.
Alle parforhold udvikler sig gennem livet. Parterapi kan give jer en forståelse af denne udvikling og hvordan I hver især oplever den. Parterapi er et sikkert rum til at tale om udviklingen. Det giver muligheden for at ændre de problematikker I kommer med hver især, der gør at I kan leve det gode liv sammen.
“Jeg drømmer om en kærlighed, der er mere end to mennesker, der ønsker at eje hinanden.”
– Irwin Yalom