Mit terapeutiske tilhørsforhold ligger hos Carl Rogers' klientcentrerede terapi - en psykoterapeutisk retning inspireret af humanistisk psykologi. Min psykoterapeutiske grundindstilling er eksistentialistisk.

Det betyder ikke, at jeg undlader at benytte andre terapeutiske værktøjer fra f.eks. den kognitive verden, hvis jeg vurderer, det ville være værdifuldt i terapien. At mit psykoterapeutiske tilhørsforhold ligger hos Carl Rogers betyder, at jeg anerkender betydningen af Carls Rogers' liste med ”De seks nødvendige og tilstrækkelige betingelser for terapeutisk forandring”,

• At to mennesker er I kontakt.
• At den første person, som vi skal kalde klienten, er i en tilstand af inkongruens (ubalance), sårbarhed eller angst.
• At den anden person, som vi skal kalde terapeuten, er kongruent i forholdet.
• At terapeuten oplever ubetinget positiv anerkendelse af klienten.
• At terapeuten oplever en empatisk forståelse af klientens indre referenceramme.
• At klienten, i det mindste i minimal grad, opfatter terapeutens ubetinget positive anerkendelse af ham og terapeutens empatiske forståelse af ham.

Min terapeutiske tilgang betyder også, at der i terapien er et ligeværdigt forhold mellem terapeut og klient.

• At terapeuten accepterer, at terapeuten ikke ved, hvad der er bedst for klienten.
• At klienten skal accepteres/anerkendes i sin verden og gennem sin proces skal skabe forandringer i sit indre.
• At klienten ikke skal føle sig forkert, selv når klienten lyver/fortier noget overfor for sig selv.
• At klienten ikke skal presses til noget, som klienten ikke er klar til.